Job&Råd | Kom til inspirations– og netværksdag hos Job&Råd
17188
post-template-default,single,single-post,postid-17188,single-format-standard,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-title-hidden,qode-theme-ver-7.7,wpb-js-composer js-comp-ver-6.13.0,vc_responsive

12 nov Kom til inspirations– og netværksdag hos Job&Råd

Så har vi igen den store glæde at kunne invitere alle vores mange gode samarbejdspartnere til et nyt inspirations– og netværksmøde.

Vi håber, at du har lyst til at få en spændende og hyggelig eftermiddag sammen med alle Job&Råds medarbejdere og dine kolleger i andre kommuner. Vi lægger hus til:

Tirsdag d. 26. november kl. 12.30-15.00 på adressen Fjeldhammervej 15 i Rødovre.

Sammen med hyggeligt, kollegialt samvær, byder vi på en lækker buffet og informatio- ner om vores samarbejde med jobcentre og virksomheder.

Desuden får du et spændende oplæg fra Erhvervspsykolog og tidligere chef i Psykiatri- fonden Henriette Cranil:

Henriette Cranil fortæller ud fra en stor praksiserfaring fra både behandlings- og beskæftigelsesområdet om hvordan man kan arbejde beskæftigelsesrettet med:

Håndtering af borgere som er ramt af depression.

Henriette: ”Jobcentrene oplever i disse år borgere med depression på tværs af ydelsestyper – lige fra de nysyge til langtidsledige. Jeg vil fortælle om de forskellige former for depression, håndtering samt prognose- og behandlingsperspektiver. Vi sætter i oplægget særligt fokus på, hvordan man fremmer beskæftigelsesperspektivet hos depressive ledige og kommer ind på balancen mellem at tage hensyn og samtidigt stille krav i den beskæftigelsesrettede proces. Vi stiller også skarpt på, hvordan man arbejder med krav og progression samtidigt med, at man som sagsbehandler, virksomhedskonsulent eller mentor skal skabe en positiv samarbejdsrelation med borger.”

Arrangementet er gratis, men vi vil meget gerne have din tilmelding. Skriv en mail til Lene Iwersen: lene@jobraad.dk eller Jens Jørgensen: jens@jobraad.dk og fortæl at du kommer. Vi vil gerne have din tilmelding senest Onsdag d. 20.11.2019.

Vi glæder os til at se dig!

 

Du kan hente indbydelsen her……