Job&Råd | Hvordan hjælper man bedst psykisk sårbare medarbejdere tilbage i job?
16767
post-template-default,single,single-post,postid-16767,single-format-standard,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-title-hidden,qode-theme-ver-7.7,wpb-js-composer js-comp-ver-6.10.0,vc_responsive

12 okt Hvordan hjælper man bedst psykisk sårbare medarbejdere tilbage i job?

For nogle ledere er det nemmere at hjælpe en medarbejder med en brækket arm, frem for en medarbejder med et brækket sind. Ikke desto mindre rammes hver femte dansker af psykisk sygdom på et tidspunkt i livet. En investering i medarbejdernes mentale sundhed er en investering i virksomheden. Alligevel er mange ledere ikke udstyret med de nødvendige værktøjer til at gribe og hjælpe medarbejdere med psykisk sårbarhed. Forskere peger på åbenhed, som det første nødvendige skridt.

Psykiske sygdomme udgør i dag mellem 35-40 procent af alt sygefravær, og omkring hver femte dansker rammes af en psykisk sygdom på et tidspunkt i deres liv. Det betyder, at to ud af tre virksomheder har psykisk sårbare medarbejdere ansat. Tidligere blev medarbejderne sygemeldt, men det har vist sig, at tilknytning til arbejdsmarkedet kan spille en stor rolle i helingsprocessen. Men for at tilknytningen til arbejdsmarkedet og dermed en god og stabil tilbagevenden skal lykkes, kræver det, at lederne får de fornødne værktøjer til at hjælpe medarbejdere med psykisk sygdom.

– Alle mennesker kan komme ud for hændelser, der kan gøre dem psykisk sårbare i kortere eller længere perioder af livet. Derfor er det vigtigt, at arbejdspladsen også har plads til, at det kan ske for medarbejderne. Arbejdspladsen kan her være det ”helle”, der gør, at den pågældende ikke bliver syg på trods af en sårbarhed, forklarer Yun Ladegaard, Projektleder og Ph.d. studerende ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet. Læs mere her….

Af: Camilla Falkenberg, presse- og kommunikationsansvarlig i Sherpa