Job&Råd | Mentorer hjælper udsatte unge
15344
post-template-default,single,single-post,postid-15344,single-format-standard,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-title-hidden,qode-theme-ver-7.7,wpb-js-composer js-comp-ver-6.10.0,vc_responsive

31 okt Mentorer hjælper udsatte unge

Det kan være en stor hjælp for udsatte unge at få tilknyttet en mentor. Det viser en stor undersøgelse, som Arbejdsmarkedsstyrelsen har foretaget blandt 2593 unge mellem 18 og 30 år fra 13  jobcentre. Det er første gang, at en undersøgelse dokumenterer, at en mentorordning gavner udsatte unge. 

Blandt den halvdel af gruppen, der fik mentorstøtte, steg andelen i uddannelse med 30 procent og andelen i arbejde med 40 procent. Det er en revolution i form af, at der er noget, der faktisk kan virke, siger økonomiprofessor Michael Svarrer fra Aarhus Universitet.

Han har været med til at lave en Rambøll-evaluering af undersøgelsen og siger, at det er første gang, man kan dokumentere, at en metode kan flytte gruppen af unge, der er meget langt fra arbejdsmarkedet.

Det spektakulære ligger i, at forsøget dokumenterer, at mentorer har en effekt i at flytte unge, der er langt fra uddannelse og arbejde. Den effekt har vi ledt efter længe, siger Michael Svarrer.

Mentorindsatsen består grundlæggende i, at den unge får tilknyttet en mentor, som i samarbejde med den unges sagsbehandler i jobcentret løbende følger op på og støtter op om den unges vej mod uddannelse og job gennem eksempelvis fortrolige samtaler med den unge, rådgivning ift. den unges muligheder og rettigheder, deltagelse ved den unges møder med sagsbehandleren eller praktisk hjælp med økonomi, transport mv.

Evalueringen peger på, at mentorindsatsen bl.a. har bidraget til at løfte de unges motivation ift. uddannelse og job, øge deres selvværd og tro på egne evner, løfte deres selvvurderede helbred, skabe bedre samarbejde mellem de unge og jobcentret og forbed- re de unges hverdagsmestring.

Mentorindsatsen har haft en positiv effekt på ca. 4 %-point på tilbøjeligheden til at påbegynde en SU-berettiget uddannelse, hvilket svarer til en stigning i uddannelsesandelen på 30 %.

Mentorindsatsen har desuden haft en positiv jobeffekt på samlet set ca. 2 %-point, 
hvilket svarer til en stigning i beskæftigelsesandelen på 40 %. Denne effekt er statistisk signifikant for unge med etnisk dansk baggrund (2 %-points), unge med høj grad af offentlig forsørgelse eksklusiv SU de seneste 3 år (3-5 %-points), unge, hvis moder ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse (3-4 %-points) samt unge der inden for seneste 3 år inden indtrædelse i indsatsen på et tidspunkt har modtaget SU (3-5 %- points).

Mentorindsatsen har ikke haft nogen effekt på aktiveringsomfanget og ej heller specifikt på virksomhedsrettet aktivering. Dette indikerer, at effekten kan henføres direkte til den mentorstøtte borgerne har modtaget.

Særligt de kvalitative undersøgelser har belyst en række mulige forklaringer på, hvorfor mentorindsatsen har haft en positiv effekt. Det ses, at mentorindsatsen især hjælper den unge, når følgende gælder:

  • Der er et tæt samarbejde og en klar rollefordeling mellem mentor og sagsbehandler, 
så disse arbejder ud fra ét fælles mål for den unges progression mod uddannelse og 
job.
  • Mentor fungerer som en form for mediator mellem den unge og systemet, hvilket 
øger forståelsen på begge sider og understøtter at der opstilles og forfølges mål, som 
både giver mening for den unge og systemet.
  • 
Mentor bidrager med rådgivning og inspiration til den unge ift. job og uddannelse 
samt praktisk hjælp, fx med at møde op til aftaler med jobcenter og lægelige behand- 
linger.
  • Mentor er meget vedholdende og anerkendende i sit arbejde med den unge og starter med at lytte og støtte, og stiller først senere krav til den unge.

 

Læs hele rapporten fra Arbejdsmarkedsstyrelsen her….