
08 nov HER ET EKSEMPEL PÅ HVAD DET KAN KOSTE DIN VIRKSOMHED, HVIS EN MEDARBEJDER BLIVER LANGTIDSSYG
Hvis vi tager vi udgangspunkt i en medarbejder, der tjener 360.000 kroner årligt (190 kr./t.), vil sygefraværet i en måned koste virksomheden ca. kr. 30.000,- de første tre uger. Udover disse udgifter skal du lægge de udgifter til, der måtte være ved evt. at få fat på en vikar. De første 21 dage får du ingen refusion som virksomhed – det gør du dog for den sidste uge. Hvis du skal kalde en vikar ind, stiger udgifterne yderligere.
Hvis din virksomhed har en forsikring der dækker lønudgifter en medarbejders sygdom kan du få noget af udgiften dækket. Men uanset hvordan I er dækket, vil udgifterne til den syge medarbejder hurtigt runde Kr. 100.000,-
Men der er også andre udgifter du skal tænke på. En langtidssygemelding påvirker også de andre på arbejdspladsen. Det kan betyde nedsat produktivitet i afdelingen. Desuden skal du påregne ekstra tid for lederen til at planlægge, holde sygesamtaler, instruere kolleger eller vikaren.
Et regnestykke vil vise, at hvis din virksomhed har 250 ansatte, som i gennemsnit tjener 190,- kr/t, og 10% af de ansattes produktivitet falder med blot 10% i en periode af et halvt år, vil det koste arbejdspladsen 0,10 x 6 måneder x 4,3 uger x 190 kr/t x 37,5 timer= – kr. 684.000,- i indirekte omkostninger!!!!!
Og det kan blive endnu værre: Måske kommer den sygemeldte slet ikke tilbage eller vælger at sige sin stilling op – for ikke at tænke sig at der er kolleger som siger op på grund af turbulens i afdelingen…
De mange timer det vil koste at få rekrutteret en ny medarbejder og de tab som har været i forbindelse med den gamle medarbejder, lagt til den reducerede produktivitet som en ny medarbejder lægger ud med, vil nemt løbe op i nye indirekte omkostninger i størrelsesordenen kr. 400.000,-. De totale omkostninger ved langtidssygdom i f.eks. 6 mdr. vil altså i værste fald hurtigt passere EN MILLION KRONER!