Job&Råd | Beskæftigelsen på vej mod nye højder
16934
post-template-default,single,single-post,postid-16934,single-format-standard,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-title-hidden,qode-theme-ver-7.7,wpb-js-composer js-comp-ver-6.13.0,vc_responsive

04 feb Beskæftigelsen på vej mod nye højder

Beskæftigelsen steg seneste måned med 6.100 personer. Jobfremgangen er med de nye tal snublende tæt på rekorden fra 2008 før finanskrisen ramte. Dansk økonomi er i glimrende form og vores konkurrenceevne er stærk. Vi kan godt tåle at få pulsen op uden vi falder om af overophedning.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at lønmodtagerbeskæftigelsen fra oktober til november 2017, er vokset med 6.100 personer. 

Jobfremgangen har det forgangne år været lige så kraftig som i 2016, og med dagens tal er vi snublende tæt på rekorden fra 2008 før finanskrisen ramte.

Mange er bekymrede for om beskæftigelsesfremgangen i virkeligheden er for meget af det gode, og om vi kan holde til, at beskæftigelsen vokser så kraftigt uden at økonomien bliver overophedet.

I dele af landet, er snakken om flaskehalse givetvis velbegrundet, men meldingerne om en overvældende mangel på arbejdskraft på landsplan bekræftes ganske enkelt ikke at den største og mest pålidelige rekrutteringsundersøgelse der laves herhjemme.

Rapporten, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) står bag viser således, at omfanget af rekrutteringsproblemer er stort set uændret i forhold til sidste år. I historisk perspektiv er antallet af rekrutteringsvanskeligheder på landsplan heller ikke højt.

Der er også mere arbejdskraft at tage af end man måske lige umiddelbart tror. Bl.a. er der ifølge Arbejdskraftundersøgelsen fra Danmarks Statistik ca. 55.000 arbejdsløse, som ikke indgår i den registrerede bruttoledighed. De 55.000 personer, er helt reelt på jagt efter et job, og står også til rådighed for arbejdsmarkedet.

Læs hele artiklen fra Arbejderbevægelsens Erhversråd her….