Job&Råd | Fast mentor får svage unge i gang med uddannelse
17172
single,single-post,postid-17172,single-format-standard,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-title-hidden,qode-theme-ver-7.7,wpb-js-composer js-comp-ver-4.7.4,vc_responsive
Jonathan

02 okt Fast mentor får svage unge i gang med uddannelse

En fast mentor en times tid om ugen får en tredjedel flere svage unge i gang med en uddannelse, viser stort forsøg. Forsker kalder det en revolution, fordi det for første gang rykker nogle af de svageste unge.

Det er små ting, der kan rykke udsatte unge i uddannelse: Hjælp til at komme op om morgenen, gå med til lægen eller forstå reglerne for, hvor man tilmelder sig en uddannelse

En snak med en mentor og hjælp til hverdagen i en time til halvanden om ugen har vist sig for første gang for alvor at kunne rokke meget svage unge.

Det viser et stort forsøg fra Arbejdsmarkedsstyrelsen med 2.593 unge mellem 18 og 30 år fra 13 jobcentre. Blandt den halvdel af dem, der fik mentorstøtte, steg andelen i uddannelse med 30 procent og og andelen i arbejde med 40 procent.

Det viser en evaluering fra Rambøll lavet af blandt andre professor Michael Svarrer fra Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet.

Han siger, at det er første gang, man kan dokumentere, at en metode kan flytte gruppen af unge, der er meget langt fra arbejdsmarkedet.

– Det er en revolution i form af, at der er noget, der faktisk kan virke, siger Michael Svarrer.

Artikel fra Avisen.dk