Job&Råd | Hvordan får man bedst udsatte ledige i arbejde?
17168
single,single-post,postid-17168,single-format-standard,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-title-hidden,qode-theme-ver-7.7,wpb-js-composer js-comp-ver-4.7.4,vc_responsive
_MG_2323_b

03 sep Hvordan får man bedst udsatte ledige i arbejde?

I et nyt stort forskningsprojekt samarbejder forskere fra Aalborg Universitet tæt med de kommunale jobcentre om at udvikle nye beskæftigelsesindsatser til udsatte på kontanthjælp.

Deres tilgang er inspireret af Aristoteles, som skrev om værdien af viden om og i praksis.

I forskningsprojektet, som hedder LISES-projektet, udvikler forskerne ny viden sammen med jobcentrene i de enkelte kommuner. 

Det enkelte jobcenter og den enkelte kommune bruger den nye viden til at udvikle indsatsen over for udsatte ledige i deres specifikke kommune, som måske har nogen helt andre karakteristika end nabokommunen. 

Der er ikke i første omgang lagt op til, at projektet skal forsøge at afprøve og måle effekt af konkrete indsatser, som vil kunne udbredes til flere kommuner. 

»Vi er nødt til at overveje, hvad det er for en viden, man kan skabe inden for samfundsvidenskaberne. Det har ikke hidtil vist sig muligt at skabe sikker kausal viden inden for samfundsvidenskaberne, som kan forudsige konsekvenserne af politikker og indsatser,« siger ph.d.-studerende på Aalborg Universitet Niklas Andersen.

Han er en del af forskergruppen bag LISES-projektet.

Til gengæld håber forskerne, at de sammen med jobcentrene vil kunne udvikle ny viden, som rent faktisk bliver brugt i kommunen.

Traditionelt har det nemlig været meget svært for kommunerne at bruge ny viden om, hvad der virker inden for aktivering.

Læs mere her….