Job&Råd | Tre ud af fire virksomheder ansætter udsatte ledige
17089
single,single-post,postid-17089,single-format-standard,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-title-hidden,qode-theme-ver-7.7,wpb-js-composer js-comp-ver-4.7.4,vc_responsive
Pige solnedgang

11 okt Tre ud af fire virksomheder ansætter udsatte ledige

Danske virksomheder vil gerne hjælpe ledige fra kanten af arbejdsmarkedet i job. En ny undersøgelse viser, at knap tre ud af fire virksomheder har eller har haft ansat en medarbejder, der havde svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet.

Grænser for socialt ansvar rykker sig

Direktør for Cabi, Mette Rønnau, ser undersøgelsen som en bekræftelse af, at de fleste danske virksomheder er villige til at tage et socialt ansvar på sig.

”Det glæder mig meget, at så mange virksomheder sætter ord bag handling og giver en chance til nogen, som har svært ved at komme i job. Gennem årene har vi set at grænsen for, hvad der kan lade sig gøre hele tiden rykker sig, og i dag ansætter nogle virksomheder medarbejdere med ret begrænset arbejdsevne. Det er min vurdering, at jobcentrene her spiller en væsentlig rolle, fordi virksomhederne kan få hjælp og rådgivning hos jobcentrene,” siger Mette Rønnau.

Resultaterne af undersøgelsen blev præsenteret på Cabis årskonference mandag den 1. oktober. Mette Rønnau forventer, at endnu flere virksomheder fremover vil tage ledige fra kanten af arbejdsmarkedet ind i virksomhederne.

Læs mere her – Kilde Cabi